tirsdag den 16. februar 2016

Tulipan Strik - Gratis Opsrkfit På Strikkede Karklude / Minihåndklæder

Inspireret af de mange smukke tulipan buketter som pryder hos blomsterhandlerne i disse dage har jeg kastet mig ud i at strikke en buket ´karklude i tulipanfarver.
 
De helt rigtige farver til projektet fandt jeg i Tante Grøns "Blomsterfrø" som du kan finde lige HER
 
 
 

Hvert nøgle giver en karklud eller et mini håndklæde.

Rigtig god strikkelyst!


Du skal bruge:

1 nøgle blomsterfrø pr. stk.

Strikkepind no. 3.0

Mål:

Ca. 26x31cm (karklud)

Ca. 26x36cm (mini håndklæde)

Strik:

Slå 79 m løst op, 1. p = vrangsiden og strikkes således:

1ret, *1ret,1vrang*, gentag *til* til der er to m tilbage, strik disse to ret.

2. pind, strik alle m ret.

Gentag 1. og 2. pind til arbejdet måler enten 31 eller 36 cm, luk løst af i rib fra vrangsiden.

Montering og vask:

Hæft de løse ender.

Læg arbejdet i blød i koldt vand et døgns tid, herefter vaskes ved 60 grader. Sugeevnen bliver kun bedre med tiden og hjemmestrikkede stykker kan holde i mange år.

God fornøjelse med buketten.

KH Tusindfryd



Ingen kommentarer: